Denne pizza bliver enormt lækker. Bundet smager hen ad pasta og den har en god konsistens. Jeg putter aldrig ost på mine pizzaer, da jeg synes, det nogle gange ødelægger smagen af de andre råvarer, men bøffelmozzarella eller almindelig rund mozzarella kan sagtens bruges.

Det er vigtigt, at mængderne følges grundigt.

Baseret på opskriften fra ”Naturlig Glutenfri Bagning” af Turid Nagelhus

Glutenfri Pizza

En plade

250 gram lunkent vand

5 tsk. FiberHUSK

100 gram majsmel

100 gram rismel

75 gram majsstivelse eller kartoffelstivelse

2 ½ tsk. bagepulver

½ tsk. salt

1 tsk. stødt koriander

1 tsk. agavesirup (ikke nødvendigt)

1 spsk. smeltet kokosolie (uden smag)

Dejen røres bedst på en maskine. Dejen kan godt blive lidt svær at røre rundt med en elpisker, men det kan lade sig gøre. Det lunkne vand og FiberHUSK piskes sammen i en skål i fem minutter, eller indtil blandingen gelerer kraftigt. Majsmel, rismel, majstivelse/kartoffelstivelse, bagepulver, salt, koriander, agavesirup og olie måles af i en anden skål og piskes sammen med geleblandingen. Rør det gerne sammen i 15 minutter, eller brug hænderne til det sidste (husk olie på hænderne). Dejen kan godt virke klumpet.

Husk at smøre hænderne med olie inden dejen håndteres. Spred blandingen ud på et bagepapir, hvor du sætter små klatter med dejen. Bagefter rulles dejen ud i ønsket tykkelse og bredde. Bag eventuelt pizzabunden i ovnen i 10 minutter, inden fyldet smøres på. Jo tykkere dejen er, jo sværere har den ved at bage helt igennem, hvis der kommer meget fyld på.
Når fyldet er puttet på, bages pizzaen i 30 minutter ved 200 grader.

Pizzastykkerne kan med fordel medbringes i madpakken dagen efter.

Forslag til fyld

Tomatsauce

1 dåse hakkede tomater

1 lille dåse tomatpure

2 spsk. oregano

1 spsk. basilikum

Lidt hakket løg – Se under kødpizzafyld

Lidt hakket hvidløg – Se under kødpizzafyld

1 tsk. salt

Peber efter smag

1 spsk. agavesirup eller 2 dadler, hvis du blender saucen

Kog tomatsaucen sammen, indtil det er meget tyktflydende. Blend eventuelt saucen, men jeg synes normalt ikke, det er nødvendigt.

Gem 1 dl. tomatsauce til kødfyldet.

Smør resten af tomatsaucen ud på pizzaen.

Kødpizzafyld

1 løg

2 fed hvidløg

Olivenolie

400 gram hakket oksekød/kyllingekød

1 dl. tomatsovs (se opskrift længere oppe)

1 spsk. oregano

1 tsk. salt

Sorte oliven

Eventuelt 2-3 bøftomater eller 4 almindelige tomater.

Hak løg og hvidløg groft eller fint. Steg dem på svag varme på en pande med olie på. Hvis du også laver tomatsaucen, så tag lidt af de stegte løg og hvidløg fra til denne. Kødet kommes i og svitses let. Rør tomatsauce, krydderi og salt i kødet.

Fordel kødet på pizzaen og læg tomaterne ovenpå. Tilsæt dernæst oliven og eventuelt mozzarellaost.

Bag pizzaen i 30 minutter ved 200 grader.

Tunpizzafyld

1 dåse dåsetun i olie

Kapers

Sorte oliven

Løg i skiver

Hæld olien fra tunen og fordel tunen på halvdelen af pizzaen. Drys med løg i skiver, kapers og oliven.

Squashpizzafyld

Squash i skiver

Champignoner i skiver – helst friske, men champignoner på glas kan også bruges

Løg i skiver

Grønne oliven

Fordel squash på pizzaen og læg champignoner, løg og oliven ovenpå.

Pizza Margarita

Tomatsauce

Eventuelt skivede tomater

Bøffelmozzarella eller almindelig mozzarella

Et drys oregano

Friske basilikumblade

Fordel tomatsaucen på pizzaen. Læg tomater i skiver ovenpå. Læg mozzarellaen i skiver ovenpå. Giv et drys oregano.

Læg først basilikumbladene på pizzaen, når denne er bagt.

Buon Appetito!