Jeg vil med denne blog, at du skal finde din egen indre madgudinde/madguddom, så du selv kan fremtrylle lækre allergivenlige retter i dit eget køkken. Jeg kalder ikke mig selv en gudinde, men jeg elsker at lave mad og derfor gør det ikke noget, at maden når guddommelige højder.
I 2007 fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne tåle mælk eller mælkeprodukter og har siden da levet så godt som mælkefrit. Jeg havde en masse spørgsmål i starten og manglede dengang mere viden om det at være mælkefri og overfølsom overfor mælkeprodukter. Jeg tog derfor skeen i egen hånd og har siden 2011 haft bloggen www.madgudinden.dk, hvor jeg skriver om mælkefri, glutenfri og sukkerfri kost, samt andre nyere kostretninger. Jeg har altid elsket at stå i køkkenet og fremtrylle lækre retter, men når man ikke kan tåle mælkeprodukter mm., kræver det ofte en anden indgangsvinkel.

Min passion for mad og madlavning stammer fra min mor, som er køkkenleder og min mormor, som var landmandskone og lavede alt mad fra bunden. De tog mig med i køkkenet, fra jeg var helt lille.
Min mormor var fra landet og boede på en gård med grise og køer, høns, katte og hunde. Som landmandskone passede hun de daglige gøremål i stalden, haven og køkkenet. Desuden lavede hun al maden fra bunden. Ingredienserne var fra gården med æg fra hønsene, mælken fra køerne, hveden fra marken. Derudover blev der brugt meget sukker til syltning, i kagerne og i kaffen.
Efter hun døde fandt vi alle hendes kalenderbøger, som hun dagligt skrev sine noter i. Hvor tit havde hun ikke haft lungebetændelse, halsproblemer, forkølelser og sygdomme? Hun havde også diabetes-2, svært ved at trække vejret på grund af astma og led af svamp i og på kroppen.
I dag kan jeg se en sammenhæng mellem mælken, hveden og sukkeret og hendes evindelige lungebetændelser, hendes rømmen, hendes diabetes 2 og svampen i og på hendes krop. Muligvis kunne det hele have været anderledes, hvis hun havde lært om kosten, mælken og hveden 20 år tidligere. Selvfølgelig har det også noget at sige, at hun har levet i et miljø, hvor der var forholdsvis mange allergener, både fra luft, jord, indeklima og udeklima.

Min mor har også allergiske symptomer, som giver løbenæse, hæshed og rømmen. Hun har heldigvis lært lektien og holder sig nu fra alle mælkeprodukter. Både mælk i kaffen og ost til frokosten.
Jeg selv er mere eller mindre sygdomsfri, så længe jeg udelukker mælkeprodukter fra min kost. Men hvis jeg en dag ikke er opmærksom på mælkeprodukter, får jeg med det samme ondt i halsen, slim, influenzalignende symptomer og stoppet næse.
Mælken er helt sikkert den største udfordring for mig og min krop, men hvad så med hvede eller gluten? Jeg kan helt klart mærke forskel på min mave, når jeg undgår hvedeprodukter. Hvis jeg er fuldstændig gluten- og sukkerfri kan jeg se resultatet på min hud – en hud helt uden problematikker og urenheder.
Derfor er det også værd for mig at undgå hvede, sukker og også gluten så vidt muligt.

Jeg er uddannet Farmakonom på apotek i 2005, samt helsevejleder i 2009 og har arbejdet i helsekostbutikken Natur og Trivsel i Ringsted i 7 år (2007-2014), hvor jeg dagligt mødte kunder med alverdens spørgsmål om kost, diæter og fødevareoverfølsomhed.
Jeg er altid været særligt interesseret i mælkefri og glutenfri produkter og har derfor brugt meget tid på at sætte mig ind i de forskellige produkter. Dette betyder, at jeg har en meget stor viden om alverdens specielle produkter, samt hvordan produkterne smager, hvordan de opfører sig i bagværk og hvilke erstatninger, der findes.
I 2013 valgte jeg at skrive en bog om mælkefri mad – det kom der bogen “Det Mælkefri Køkken” ud af, som blev udgivet i januar 2014 på mit eget forlag. Den kan fås både som hardcover/softcover i ny version (2019) hos boghandleren, men også som bog og e-bog i min webshop.
I marts 2014 begyndte jeg at lave videoer på YouTube. De opskrifter jeg bruger i videoerne er glutenfri og mælkefri.
Fra maj 2014 har jeg lavet en del foredrag om glutenfri og mælkefri kost, samt om fedtstoffer og sødemidler. Jeg har desuden arbejdet med Schmidt og Thunberg om deres brød og boller, og har været med til at udvikle burgerbollerne, morgenmadscrunch og muffins. Find alle deres varer her.

I december 2014 udkom min bog nummer to om “Mælkefri Chokolade”
I 2015 udkom min bog nummer tre om “Is og kolde desserter”
I 2016 udkom bogen Hverdagsfavoritter fra Det Glutenfri Køkken. I denne forbindelse har jeg lavet et glutenfrit kursus, som går over 2 uger. Du får en mail, når der kommer nyt materiale. Hvis du er ny på den glutenfri rejse, er det et godt kursus, som introducerer dig for den glutenfri levemåde. Der er både videoer, opskrifter og masser af gode råd. Det hedder 1-2-3-Glutenfri.
I starten af 2017 udgav jeg bøgerne Basedannende og antiinflammatorisk Aftensmad, Ost, Yoghurt og Cremefraiche helt uden mejeriprodukter samt The Basic Dairy Free Kitchen (Det Mælkefri Køkken på engelsk).
I 2017 og 2018 var jeg ude som rejseleder og receptionist på Playitas Sportsresort på Fuerteventura. Skøn tid, som du kan læse mere om her.
I 2019 udgav jeg bogen Vafler – til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert. Alle glutenfri og mælkefri.
I 2020 udgav jeg to bøger. Den ene hedder Fri for Candida og Dysbioser og beskriver min tid og erfaringer fra helsekosten i Ringsted. Den anden bog hedder Rosacea – min rejse med hudsygdommen Rosacea. Fra 2015 til 2016 led jeg af Rosacea efter et hårdt brud fra min kæreste. Du kan læse mere om det her.
Derudover har jeg skrevet flere e-bøger (801010-rawfood, Salater og Tilbehør, Smoothies og Morgenmad, Mælkefri og glutenfri Jul, Mælkefri og glutenfri Fødselsdag, Den lille bog om spirer, Glutenfri Brød og Boller, Glutenfri og mælkefri Kager, Yoghurt uden mælk, Is, is, is), som kan ses her på webshoppen.
Jeg udarbejder desuden opskrifter og billeder for magasinerne Sund Forskning og Astma Allergi Danmark bladet.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere? Skriv til mig på min mail.
Følg mig også på Pinterest, Instagram, Twitter og Facebook.

Husk at have det sjovt på din vej 🙂
Disclaimer/ansvarsfraskrivelse: Selvom jeg har arbejdet i en helsekostbutik har jeg ingen intentioner om at sælge varer. Jeg er her for at give gode råd og vejledning, samt være med til at fremstille lækre, smagfulde opskrifter, som kan bruges i det mælkefri og glutenfri køkken. Jeg kan under ingen omstændigheder stilles til ansvar for forkert brug af diæter, maskiner eller ved tolerancer. Hvad jeg skriver her, er hvad jeg selv har erfaret, og da vi mennesker alle er forskellige, kan én ting hjælpe nogle, mens det ikke hjælper andre.
Selvom Madgudinden/jeg har ophavsretten til alt indholdet på denne hjemmeside, er du mere end velkommen til printe billeder og opskrifter ud til eget brug. Ønsker du at bruge et billede eller opskrift til videregengivelse bedes du kontakte mig for tilladelse.
Der behøves ikke særlig tilladelse til at pinne mine billeder til Pinterest eller dele mine billeder på Instagram eller Facebook.
