Glutenfri færdigprodukter

Jeg håber med denne liste at kunne hjælpe både nye og erfarne cøliakere, hvedeintolerante, glutenintolerante og glutenallergikere i deres søgen efter tilfredsstillende og lækre glutenfri produkter, der hverken indeholder hvedestivelse eller mælkeprodukter. Jeg har forsøgt at skrive alle de mulige glutenfri (og mælkefri) produkter ned, som jeg kender, samt de produkter jeg ”er faldet over” i diverse supermarkeder, hjemmesider og helsekostbutikker.

Under hver overskrift findes navnet på selve producenten (og på importøren, som er i parentes). Hvis du spørger i en helsekostbutik eller leder efter varerne på nettet, brug da allerhelst importørens navn (med undtagelse af Dr. Schär), da det kan resultere i flere muligheder og varianter. Nogle importører har desuden ikke altid producentens navn på deres varer.

Hvis du kender til andre produkter, er du meget velkommen til at skrive det i kommentarfeltet nederst.

Ps. Jeg ønsker ikke at skrive produkter med hvedestivelse eller mælkeprodukter på listen, da de fleste af disse produkter ikke kan bruges som lødige dagligdags fødevarer.

Glutenfri færdigprodukter

I dag er der heldigvis mange glutenfri produkter på markedet som brød, kager, pasta og bageblandinger. Kvaliteten er meget svingende og prisen er for det meste høj, hvis det er glutenfri brød eller kager uden hvedestivelse. Hvis man er ny på en glutenfri diæt, er det rart, at der findes produkter uden gluten som nemt købes. Men for at spare penge og for at få en ordentlig balanceret glutenfri kost, er det bedst og forholdsvis let at lave glutenfrie brød og kager selv.

Her følger en liste over brugbare og lødige glutenfri og mælkefri produkter. Læs altid deklarationen grundigt, da ingredienser kan laves om.

Glutenfrie brød

Irma, Fakta, Rema 1000 og Kvickly er efterhånden med på det glutenfri område. Find brød og boller i frysebokse eller på glutenfri-hylden. Brødene ligner oftest franskbrød, men ”rugbrød” kan også købes. Færdigpakkede brød fås i helsekostbutikker, på Helsam.dk og i de fleste velassorterede supermarkeder. Prisen er i den lidt dyrere ende. Vær opmærksom på hvedestivelse i især brød på frost og brødblandinger. Færdigpakkede brød og ”rugbrød” smager bedst efter en tur på brødristeren eller i ovnen.

Naturbageriet i København har ofte glutenfrie og mælkefrie kager, romkugler, snegle med mere.

Færdiglavede glutenfri brød og boller

Aurion: Skal bestilles via helsekostbutikker. Leveres onsdag: Quinoabrød og risbrød med amarant, samt glutenfri quinoaboller, hvis helsekostbutikken får leveret varer derfra. Disse brød og boller er økologiske.

Balviten (Naturkost): Baguettes, toastbrød, brød med rosiner, brød med valnødder, royalt brød, pizzabunde og boller. Disse produkter er ikke økologiske.

Dr. Schär: Ciabattaboller; fine og rustikke, panini, foccaciaboller, landbrød, knækbrød, lyst brød, mørkt brød, kiks og pizzabunde. Vær opmærksom på, at der kan være mælkeprodukter i visse kiks og snacks. Disse produkter er ikke økologiske.

No Grano (Naturkost): Møllebrød. Dette produkt er ikke økologisk.

Pema (Br. Lund Hansen): Glutenfrit ”rugbrød”

Proceli/Carefood: Ciabattaboller, baguettes/flutes, croissanter, grovboller, fuldkornssandwichbrød, brunt risbrød, pizzabunde og landbrød. Disse produkter er ikke økologiske.

Schnitzer (Rømer): Færdigpakkede ”rugbrød” fx inkabrød, sesambrød, canihuabrød og boghvedebrød, samt et brunchbollemix og grissinier. Disse produkter er økologiske.

Werz (B-Organic): Fuldkornsboller, fuldkornsbrød, risbrød, pizzabunde, risfladbrød, tvebakker, kagebunde, knækbrød, lagkagebunde, solsikkebrød, toastbrød, 6-korns-brød. Disse produkter er økologiske.

Hvor findes produkterne? Alle ovenstående produkter kan købes via Helsekostbutikker og Helsam.dk. Dr. Schär findes også i enkelte supermarkeder (fx Coop; Brugsen, Irma og Kvickly – i Netto, hvis de har et glutenfrit sortiment. Det er meget nyt endnu.)

Boller og brød, der er nemme at lave selv: Grove glutenfri boller, groft glutenfrit ”rugbrød”, groft glutenfrit brød

Glutenfrie bageblandinger

Man kan købe forskellige glutenfri bageblandinger i mange velassorterede supermarkeder, helsekostbutikker og netbutikker. Bageblandinger i supermarkeder svinger meget i kvalitet og indhold og samtidig indeholder mange af dem hvedestivelse og mælkeprodukter, som er et problem for dem der gerne vil undgå hvede, gluten og mælk, fx Finax og Semper.

Jeg synes selv, at bageblandinger er irriterende at bruge og ikke gør noget godt for det glutenfri brød. Oftest ender boller og brød som kanonkugler, men enkelte produkter kan sagtens leve op til mine krav. Fx Orgran (det er blot ikke et økologisk mærke) eller Orange Finax (ej heller økologisk)

Glutenfri bageblandinger, der ikke indeholder hvedestivelse:

Balviten (Naturkost): Lavkagebundemix, citronkage-, brownies- og muffinbagemix. Disse produkter er ikke økologiske.

Bauck Hof (Naturkost): Browniemix, brødmix (både groft og fint brød), pizzadej, kagemix, frugtkagemix. Disse produkter er økologiske.

Brødrene Lund-Hansen: Jyttemel brødmix. Dette produkt er ikke økologisk.

Dove’s Farm (NatureSource): De har en selvhævende hvid melmix, samt en mørk og lys brødmix. Kig også efter deres glutenfri tørgær, bagepulver og natron. Hele Dove’s Farm serien er økologisk (på nær Natron).

Dr. Schär (Urtekram): Findes i en B-blanding og mørk blanding til brød og en C-blanding til kager. Disse produkter er ikke økologiske.

Finax: Finax bageblandinger indeholder meget ofte hvedestivelse og nogle er endda med mælkepulver eller valleprotein. Orange Finax er den eneste Finax, der kan anbefales som en let tilgængelig melblanding, da den hverken indeholder hvedestivelse eller mælkeprodukter. Finax bageblandinger er ikke økologiske.

Hale & Hearty (Carefood): Browniemix. Dette produkt er økologisk.

Orgran (Carefood): Der findes en hvid brødmix, en butterdejsbrødmix, en pandekagemix, rasp, chokoladekagemix og en flerkornsbrødmix, samt GfG – glutensubstitut. Disse produkter er ikke økologiske.

Rømer: Grov brødmix fra Bioculinair. Dette er et økologisk produkt.

Vitamille (Rema1000): Grov og fin bageblanding, pizzabundblanding og chokoladekage. De har også glutenfri rasp. Disse produkter er ikke økologiske.

Werz (B-Organic): 4-korns bageblanding, 4-korn pandekage-/vaffelmix, rasp, guarkernemel, johannesbrødkernemel og glutenfri tørgær. Hele serien er økologisk.

Hvor findes produkterne? Alle ovenstående produkter kan købes via Helsekostbutikker og Helsam.dk. Dr. Schär findes også i enkelte supermarkeder (fx Coop; Brugsen, Irma og Kvickly). Vitamille er fra Rema1000 og burde findes i alle Rema1000s butikker.

Småkager og hurtige snacks

Gradvist findes flere og flere glutenfrie kager og småkager i handelen. Der er dog meget ofte mælkeprodukter eller hvedestivelse i de lettilgængelige småkager, så vær opmærksom og køb dem i helsekostbutikker eller via Helsam.dk.

Færdiglavede kiks og småkager:

Dove’s Farm (NatureSource): Diverse cookies med citron, bær, ingefær, chokolade, mandler, appelsin, figen og hasselnødder, ricecrackers med sesam samt risgaletter

Werz (B-Organic): Kaninkiks, risstang, kokoskiks, mandeltunger, hirsetunger, zoo crackers, mandelkiks, sesamstænger, choko ringe

Orgran (Carefood): Chocolate chips cookies

Schär: Saltkiks og børnekiks

Hvor findes produkterne? Alle ovenstående produkter kan købes via Helsekostbutikker og Helsam.dk. Dr. Schär findes også i enkelte supermarkeder (fx Coop; Brugsen, Irma og Kvickly)

Pasta og tilbehør

Flere og flere glutenfri producenter laver glutenfri pasta. Glutenfri pasta er forholdsvis nemt at få fat i, smager godt og indeholder hverken mælkeprodukter eller hvedestivelse. De groveste varianter findes i helsekostbutikker og er baseret på ris, sorte ris, sojabønner, majs og/eller boghvede.

Spaghetti lavet på bønner, kelp (kelpnudler) og glucomannan rod (Shirataki pasta) er glutenfri. Grønsagsspaghetti lavet på en grønsagsspaghettimaskine smager pragtfuldt med fx bolognese sauce. Til lasagne kan grønne eller gule squash skæres i tynde skiver og bruges mellem kødsaucen. Prøv også med kogte kartofler i skiver.

Andet tilbehør som ris, hirse, boghvede og quinoa kan koges og bruges til aftensmaden og i salater. Kog hel hirse, hel boghvede og hel quinoa ligesom ris.

Blomkål kan blendes fint til salater, hvor der skal couscous i. Prøv også at bruge blomkål i stedet for ris. Blend det groft, og hæl kogt vand over. Si det herefter, og drys med salt og peber.

Glutenfri spaghetti, lasagneplader og pasta

De glutenfri pastatyper er ofte lavet af boghvede, ris og/eller majs.

Biogan: Macaroni, risnudler og penne. Hele serien er økologisk.

Dove’s Farm (NatureSource): Fusilli, spaghetti, penne, rigatte skaller og tricolora skruer. Hele serien er økologisk.

Dr. Schär: Spaghetti, fusilli og lasagneplader. Disse produkter er ikke økologiske.

Hale & Hearty (Carefood): Penne og macaroni. Hele serien er økologisk.

King Soba (NatureSource): Boghvedenudler, risnudler, sorte risnudler, hirse- og risnudler, brune ris- og wakame nudler, ingefær- og risnudler, sødekartofler og boghvedenudler, thai risnudler og phad thai nudler (tynde risnudler). Hele serien er økologisk.

La Finestra Sul Cielo (Carefood): Fusilliskruer, penne og spaghetti. Hele serien er økologisk.

Naturkost: Soja spaghetti og soja nudler, samt rislasagneplader lavet af brune ris. Disse produkter er økologiske.

Orgran (Carefood): Pasta-konkylier, dyreforme, lasagneplader, spiralpasta. Disse produkter er ikke økologiske.

Pandea (Carefood): Suppepasta og penne. Disse produkter er ikke økologiske.

Rømer: Skruer (fx med boghvede eller majs), spaghetti og penne. Hele serien er økologisk.

Schnitzer (Rømer): Båndnudler, spiral tricolora og fuglereder. Hele serien er økologisk.

Vitamille (Rema 1000): Pastapenne og -skruer lavet af rismel eller majsmel. Disse produkter er økologiske.

Hvor findes produkterne? Alle ovenstående produkter kan købes via Helsekostbutikker og Helsam.dk. Dr. Schär findes også i enkelte supermarkeder (fx Coop; Brugsen, Irma og Kvickly).

Vitamille er fra Rema1000 og burde findes i alle Rema1000s butikker.

Morgenmadsprodukter

Mange supermarkeder er begyndt at få et bredere glutenfrit sortiment end bare brød og kager. Glutenfri mysli, morgenmadsprodukter, grød og glutenfri havregryn kan fås. Vær dog stadig opmærksom på mælkeprodukter, hvedestivelse og et stort indhold af sukker.

Lav grød af boghvedeflager eller -gryn, risflager eller rismel, hirseflager eller hel hirse, quinoaflager, sojaflager og certificerede glutenfri havregryn.

Poppede ris, boghvedeflakes, quinoaflakes, glutenfri cornflakes, hirseflakes, hjemmeristede nødder, mandler og frø, sojaflager og tørrede bær egner sig fint til mysli om morgenen.

Cornflakes er ofte baseret halvt på majs og halvt på hvede. Køb kun rene glutenfri cornflakes.

Ricekrispies er svære at finde uden maltekstrakt. Poppede ris er ikke nær så sprøde, men kan bruges til morgenmaden på samme måde. Til snacks kan knuste riskiks bruges i stedet for ricekrispies.

Boghvedeflager eller -gryn, risflager, hirseflager, quinoaflager, sojaflager og certificerede glutenfri havregryn kan bruges til mysli eller grød.

Almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af andre kornsorter, da de valses på samme mølle som almindelige glutenholdige gryn og flager. Derfor er almindelige havregryn ikke glutenfri. Certificeret glutenfri havre bliver håndluget for andre kornsorter på marken og valses på egen mølle.

Glutenfri morgenmadsprodukter

Allos (NatureSource): Amarant morgenmadsprodukter

Aurion: Quinoaflager, glutenfri havregryn, ”Den Flade Maves grød”, ”Glutenfri grød”, Quinoaknas og havreknas (Aurions nyeste morgenmadsprodukter). Hele serien er økologisk.

Biogan: Risflager, hirseflager, boghvedeflager, havreflager. Hele serien er økologisk.

Cereal Vit (Carefood): Chokoladestjerner, cornflakes

Dove’s Farm (NatureSource): Chokoladestjerner, cereal flakes, cornflakes, fibre flakes. Hele serien er økologisk.

Eat Natural (Zacho Foods): Ristet mysli med boghvede eller rosiner, samt poppede ris. Hele serien er økologisk.

Ifood: Kranola med chokolade eller neutral. Hele serien er økologisk.

Naturkost: Poppede ris

Naturdrogeriet: Sojaflager og boghvedegryn

René Voltaire (AcuPharma): Boghvedecrunch med enten chokolade, hindbær, pekannød/æble/kardemomme, hasselnød/rosin eller kanel og bær. Hele serien er økologisk.

Rømer: Cornflakes

Urtekram: Glutenfri cornflakes, hirseflager, branflakes, bohvedeflakes, quinoaflakes, glutenfri mysli, havregryn. Hele serien er økologisk.

Werz (B-Organic): Boghvedeflakes, hirseflakes, risflakes, amarant flakes, mandel crunch, brunhirse crunch, amaranth crunch, boghvede crunch, quinoa crunch

Hvor findes produkterne? Alle ovenstående produkter kan købes via Helsekostbutikker og Helsam.dk. Aurions produkter kan bestilles via helsekostbutikker.

Glutenfrit pålæg

Mange kødpålæg er naturlig glutenfri, men pølser, rullepølse og leverpostej kan indeholde både gluten og mælkeprodukter.

Patéer kan ofte bruges, da de fremstilles på en anden måde end leverpostej.

Find rene kødpålæg uden gluten, som fx kyllingebryst, kalkunfilet, roastbeef, skinke, saltkød, hamburgerryg, røget mørbrad, hjemmelavede frikadeller eller fiskefrikadeller.

Hanegal producerer glutenfri og økologiske pålæg og paté, men deres leverpostejer kan indeholde sødmælk. Tulip sælger også glutenfri og mælkefri leverpostej i flere varianter, men disse er ikke økologiske.

Den grønne slagter er også et udmærket valg. Fx kalkunbacon eller kødpålæg.

Brug gerne kogte æg. Tun, makrel i tomat, kippers og andre fisk på dåse er ofte uden mælk eller gluten. Røget ål, røget laks eller helleflynder og torskerogn er også gode bud. Husk også rejer og kaviar. Urtepostejer som Tartex, Streich, Urtekram smørepålæg eller Bauernsmauss smager udmærket som hvedefri og mælkefri smørepålæg. Marmelade, syltetøj eller honning er uden gluten. Chokoladesmørepålæg kan indeholde hvede og/eller mælkeprodukter, men der findes også produkter uden.

Hvor findes produkterne? Rema1000, Irma, Brugsen, Netto, Fakta, Kvickly, Bilka og Føtex. Tartex, Streich smørepålæg, Urtekram smørepålæg og Bauernsmauss kan købes i helsekostbutikker eller via Helsam.dk.

Glutenfri slik, chokolade og snacks

Lakrids, vingummi og chokolade kan indeholde gluten og mælkeprodukter. Læs altid deklarationen og undgå bland-selv-slik, medmindre der er deklaration på kasserne.

Mange sukkerfri lakridser indeholder ikke hvede.

Fyldte chokolader eller chokolade med knas indeholder ofte hvede, gluten og mælkeprodukter.

Mange barer kan indeholde hvede og/eller mælkeprodukter. Læs grundigt på etiketten.

Rawfood barer indeholder hverken hvede eller mælkeprodukter (står det hvedegræs i baren, er hvedegræs glutenfrit!)

Rawfood chokolade indeholder hverken hvede eller mælkeprodukter.

Coala naturslik: Der er mange sukkerfri varianter uden hvedestivelse eller mælk, men læs deklarationen grundigt.

De Bron (Scandinavian Sweet Center): Sukkerfri, glutenfri og mælkefri karameller, bolsjer, vingummier og lakridser. Der er dog smør i smørbolsjerne! Disse produkter er ikke økologiske.

Ekorrens Ekologiska (NatureSource): Alle vingummier og lakridser er uden hvede. Vingummier er lavet på pektin, så man undgår gelatine. Der er mælk i yoghurtvingummier, ellers er produkterne mælkefri.

Orgran (Carefood): Der findes en sød lakrids, baseret på rismel. Ikke økologisk.

Hvor findes produkterne? Alle ovenstående produkter kan købes via Helsekostbutikker og Helsam.dk. De Bron dog kun i helsekostbutikker, der fører varerne.
Liste over allergener i Haribo slik.

En meget udførlig liste.

Chips og sprøde snacks

Naturkost: Poppede hirsekugler med smag af fx chili, jordnød eller bare med salt. Poppede majskugler. Hele serien er økologisk.

Urtekram: Tortillachips med salt eller chili. Æblechips eller rodfrugtchips. Hele serien er økologisk.

Generelt: Kartoffelchips friturestegte i palmeolie eller olivenolie burde være uden hvede og mælk.

Irma: Kokoschips eller ristede kokoschips. Irmas chips.

Biogan: Ristede kokoschips og æblechips (de allermest sprøde, søde og lækre æblechips). Poppede hirsekugler med smag af fx chili, jordnød eller bare med salt. Poppede majskugler. Hele serien er økologisk.

Naturkost: Kokoschips.

Hvor findes produkterne? Alle ovenstående produkter kan købes enten via Helsekostbutikker og Helsam.dk eller i Rema1000, Irma, Brugsen, Netto, Fakta, Kvickly, Bilka og Føtex.

Glutenfri øl

Det er muligt at købe glutenfri øl. Fx Reisbier Øl. Disse er baseret på ris og fås i en mørk og lys udgave. Mongozo er også en glutenfri øl, der har vundet en del priser.

Hvor findes produkterne? Find dem i helsekostbutikker, specialbutikker eller via internettet. Se fx Helsam.dk. Glutenfri øl er som regel lavet på ris eller hirse.

Mange kinesiske restauranter har også risøl. Læs dog altid deklarationen.

Close