Når man nu skal være sød ved sig selv og godt kan lide det søde, hvorfor så ikke lave en salat som afspejler alt det sunde i det grønne og alt det søde i æblet og dressingen?
Sødmefyldt salat med æblekinder
1 avocado, skåret i tern
1 rødkindet æble, skåret i tern
1 spsk. limejuice
¼ spidskål, skåret i fine strimler
1 håndfuld spinat, grofthakket
2 bladselleri, skåret i tern
½ dl. pistacienødder
I en skål lægges æblet og avocadoen, der er skåret i tern. Limejuice fordeles ovenpå og rør hurtigt rundt.
Resten af ingredienserne til salaten fordelen ovenpå og røres med rundt.
Sur sød dressing
1 dl. olivenolie
1 spsk. honning
1 tsk. dijonsennep
1/3 dl. æbleeddike
1 knivspids salt
Rystes sammen i meljævner eller en bøtte med låg.
Dressingen fordeles ovenpå salaten og røres hurtigt rundt. Ellers kan dressingen sættes ind sammen med salaten på bordet, og man bestemmer selv, hvor sur/sød man ønsker sin salat.
Bon Appetit!