Granola er en grovere variant af mysli, hvor man har bagt frø/kerner/nødder og sødemiddel, så det hele bliver sprødt, sødt og lækkert.
Granola med rosiner og kardemomme
Giver ca. 6 dl
Ingredienser
2 ½ dl grove glutenfri havregryn (eller glutenfri flager fra ris, boghvede, quinoa eller hirse)
½ dl poppede ris eller amarant (eller ½ dl havregryn mere)
3-4 spsk. honning, agavesirup, ahornsirup eller kokospalmesirup
2 spsk. smeltet kokosolie eller neutral olivenolie
½ tsk. vaniljepulver
½ tsk. kardemomme (eller kanel, hvis dette foretrækkes)
½ tsk. bagepulver (kan udelades)
¼ tsk. uraffineret salt
½-1 dl rosiner (eller tørrede tranebær, morbær, kirsebær, incabær, grønne rosiner, sultana rosiner, gojibær, hakkede dadler, abrikoser eller figner – kun fantasien sætter grænser)
Evt. 1 dl hakkede mandler, hasselnødder, cashewnødder ellerparanødder
Evt. 1 dl groft kokosmel eller kokosflager
Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader. Læg bagepapir på en bageplade. Bland alle ingredienser, undtagen rosiner og eventuelt kokosflager, i en stor skål. Hæld blandingen ud på bagepapiret og jævn det ud. Bag blandingen i 5-10 minutter, rod det hele rundt med en paletkniv, bag i yderligere 2 minutter.
Tag blandingen ud og sæt den til side i 10 minutter. Når blandingen er kølet af og blevet sprød, røres rosiner og eventuelt kokosflager i blandingen. Hæld granolaen i en bøtte med låg. Granolaen kan holde sig sprød i op til 3 uger i en lukket beholder.
Chokoladegranolaen er mere mørk i smagen og smager godt sammen med en sød mælkefri vegetabilsk drik. Eller prøv den som en lækker snack om aftenen.
Chokolade granola
Ca. 6 dl
Ingredienser
2 ½ dl grove glutenfri havregryn (eller glutenfri flager fra ris, boghvede, quinoa eller hirse)
½-1 dl hakkede mandler, cashewnødder ellerhasselnødder
2 spsk. kakaopulver
3-4 spsk. honning, agavesirup, ahornsirup ellerkokospalmesirup
3 spsk. smeltet kokosolie eller neutral olivenolie
½ tsk. vaniljepulver
1/8 tsk. uraffineret salt
1 dl frysetørrede hele bær (evt. ½ dl pulver) – fx hindbær eller jordbær
½-1 dl rosiner (eller tørrede tranebær, morbær, kirsebær, incabær, grønne rosiner, sultana rosiner, gojibær, hakkede dadler, abrikoser eller figner – kun fantasien sætter grænser)
1 dl hakket chokolade (evt. hjemmelavet)
Evt. 1 dl groft kokosmel eller kokosflager
Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader. Læg bagepapir på en bageplade. Bland alle ingredienser, undtagen frysetørrede bær, rosiner, hakket chokolade og eventuelt kokosflager, i en stor skål. Hæld blandingen ud på bagepapiret og jævn det ud. Bag blandingen i 10 minutter, rod det hele rundt med en paletkniv, bag i yderligere 5 minutter.
Tag blandingen ud og sæt den til side i 10 minutter. Når blandingen er kølet helt af og blevet sprød, røres frysetørrede bær, rosiner, hakket chokolade (chokoladen vil smelte, hvis granolaen ikke er kølet helt af) og eventuelt kokosflager i blandingen. Hæld granolaen i en bøtte med låg. Granolaen kan holde sig sprød i op til 3 uger i en lukket beholder.
Velbekomme!







