Det er hyldeblomst tid. Jeg plejer at lave disse friturestegte hyldeblomster til min kæreste, men i år prøver jeg noget andet. Jeg ville gerne lave opskriften LCHF eller palæo og har i den forbindelse valgt at lave de friturestegte hyldeblomster til vafler med hyldeblomster i stedet for.
- fordi friturestegte hyldeblomster er friturestegte og derfor ikke sunde for kroppen. Olien bliver hurtigt ødelagt. Brug kun kokosolie eller Palmin til friturestegning, da de kan tåle højere varmegrader.
- fordi jeg ville prøve noget nyt og fik idéen da jeg vågnede i morges.
- fordi vafler er nemme at lave og ikke kræver alverden.
Vafler med hyldeblomster
(kan selvfølgelig laves uden hyldeblomster!)
LCHF, Palæo, glutenfri og mælkefri – kan gøres candidavenlige og sukkerfri
Giver ca. 6 hjertevafler
Ingredienser
3 æg (om de er store eller små gør intet)
2 ½ dl cashewnødder
¾ dl mandelmælk, vand eller anden vegetabilsk mælk
½-1 banan eller ½-1 dl æblemos (for sødmens skyld. Kan udelades eller erstattes af 3 spsk. honning eller anden sirup)
3 spsk. smeltet kokosolie
¼ tsk. salt
1 ½ tsk. bagepulver
2 spsk. fint kokosmel (også kaldet kokosfibre)
2 dl klippede hyldeblomster (Saml hyldeblomsterne ind om morgenen, og ryst dem godt. De skal helst ikke vaskes, men hvis der er dyr eller tordenfluer i, kan de hurtigt skylles. Klip blomsterne af med en saks)
Sådan gør du:
Varm vaffeljernet op.
Blend æg, cashewnødder, mandelmælk, banan og kokosolie i en god blender. Det kan godt tage lidt tid, hvis blenderen er sløv. Måske skal siderne skrabes ned undervejs. Det skal blive en blød creme.
Drys eventuelt med Sukrin flormelis.
Velbekomme!











Hej Karina
Jeg vil gerne høre dig om du tror man kan bruge tørret hyldeblomst da årstiden lige nu lidt forhindre at plukke friske? 🙂
Venlig hilsen
Christine
Hej Christine
Beklager den lange ventetid. Mit spamfilter gik i stykker.
Du kan undlade hyldeblomsterne, hvis du gerne vil lave vaflerne. Eller prøve med blåbær eller andet i stedet.
Kærligst Karina