Det kan godt være dejen går lidt i stykker, når man samler forårsrullen, men det bliver forårsrullerne ikke mindre sprøde af.
Glutenfri Forårsruller
12 stk.
Dej
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
2 ½ dl vand
240 g rismel
10 g guarkernemel
Pisk olie, salt og vand sammen. Lav en blanding af rismel og guarkernemel og tilsæt det til væsken. Ælt indtil dejen er smidig. Brug kokosolie til hænderne, så dejen ikke sidder fast. Sæt dejen på køl, mens fyldet laves.
Fyld
200 g hvidkål
1 gulerod
2 spsk. olivenolie
1 fed presset hvidløg
2 spsk. tamari (glutenfri sojasauce)
100 g bønnespirer eller spirede mungbønner
1 tsk. majsstivelse
Evt. lidt salt og peber
—
Kokosolie eller palmin til stegning
Snit kålen fint og skær guleroden i tynde stænger (alternativt kan man rive guleroden groft). Opvarm en pande med olivenolie og lynsteg kål og gulerod i 3 minutter, mens der røres rundt i grønsagerne. Tilsæt hvidløg, tamari og bønnespirer og svits dem med i 2 minutter. Drys majsstivelse over og rør rundt. Tag panden af varmen.
I en pande smeltes 100 g kokosolie eller palmin. Læg et stykke dej ned i olien. Når olien syder omkring dejen er olien klar. Skru ned for varmen, så olien ikke bliver overophedet. Hvis olien ryger, skal den smides ud og ny olie bruges.
Tag dejen ud ad køleskabet. Læg film på bordet og del dejen i 5 dele. Smør kokosolie på hænderne, så dejen ikke klistrer. Rul dejen ud i en aflang firkant og halver firkanten. Rul gerne ud så tyndt som muligt, men uden at dejen går i stykker, når den foldes.
Læg den ene firkant dej foran dig, med en af firkantens spidser mod dig. Pensl kanterne med æg eller vand. Læg ca. 2 spsk. fyld i en stribe midt på dejen og fold i forhold til billederne. Luk forårsrullen godt sammen. Læg kun fyld på en forårsrulle af gangen, da overskydende væske vil gøre dejen mere porøs, hvis det ligger for længe. Læg alle rullerne på en tallerken med sammenføjningen nedad.
Tilbehør: Tamari (glutenfri sojasauce).
Tip: Fyldet kan varieres med svampe, champignoner, løg, bambusskud, savojkål, ris eller lignende.
Velbekomme!












Ser lækkert ud. Kan de fryses.
Hej Stephan
Mange tak og tak for din besked.
Ja det kan de godt, men bliver lidt tørre, hvis de kommer i ovnen. De skal bare have en skål i ovnen med kogende vand, når de bages. Ellers skal de steges i olie, som almindelige forårsruller på panden, det bliver de fine ved.
Hav en dejlig dag.
Kærligst Karina
Mange tak.