“Det Mælkefri Køkken – 80 lette og ligetil opskrifter uden mælk, ost, fløde eller smør“.
Opskrifterne er sukkerfri, hvedefri og har glutenfri alternativer.
Med forord af Troels V. Østergaard, medforfatter til bogen: “Mælk og sundhed – Hvad er det, du drikker?”
Denne bog henvender sig til dig, der ikke ønsker at bruge mælkeprodukter i hverdagen eller ikke tåler mælkesukkeret laktose eller mælkeproteinet kasein.
Find opskrifter på ’ost’ til pizza, ’cremefraiche’, ’yoghurt’, diverse typer vegetabilsk ’mælk’, ’fløde’, diverse saucer, is, mælkefri chokolade, chokolademousse, vafler, pandekager, drømmekage eller chokoladekage. Alt sammen helt uden mælk, ost, smør eller fløde, men mindst lige så nærende, cremet og velsmagende.
Opskrifterne indeholder også glutenfri, hvedefri, æggefri eller sukkerfri alternativer.
Der er 80 opskrifter hvoraf de 10 af dem er med æg og 6 af dem er med kød. Der er også vegetarforslag til kødet. Ved glutenholdige opskrifter, skriver jeg alternativer og henvisninger til glutenfrie forslag.
For en god ordens skyld vil jeg lige nævne at ingen af opskrifterne er lavet med sojaprodukter. Hvis man ingen problemer har med soja, kan man altid bruge sojafløde eller sojaflødeskum. Jeg har dog valgt ikke at bruge soja, da en del mennesker, udover mig selv, har problemer med både soja og mælk.
Køb bogen som e-bog her på Webshoppen
Se et preview her, samt en oversigt over opskrifterne.
Bogen er udkommet som indbundet hardback til 199,00 kr.
Køb bogen via Madgudinden, SAXO eller Arnold Busck, eller bestil den hos boghandlere.
Link til Arnold busck: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/kogeboeger/det-maelkefri-koekken
Link til bog og idé: http://www.bog-ide.dk/mad,-vin/kogeboeger/karina-villumsen/det-maelkefri-koekken/p-286375/#!286376
Se her for fejl eller mangler til Det Mælkefri Køkken.
Jeg glæder mig til at give en hånd med i Det Mælkefri Køkken.



Det lyder som en fantastisk bog. Er der nødder i mange af opskrifterne? Min søn på 2 år er allergisk overfor hvede, mælk, boghvede, æg, chokolade, hasselnødder og peanuts (og måske andre nødder), og jeg har ret svært ved at finde opakrifter som ikke indholder mindst en af ovenstående. Heldigvis er der mange af dine opskrifter som jeg kan bruge. Bla din pizza opskrift som jeg har lavet i dag til ham, som endnu en gang var en succes. Med mindre der er nødder i alle opskrifterne så skal vi helt sikkert have din bog. Kommer den både som trykt bog og ebog?
Hejsa
Nogle af basisopskrifterne indeholder cashewnødder, mandler eller macadamianødder, men der er også lavet forslag til fløde uden nødder. Cremefraiche er lavet på ris, så den er også uden nødder. Der er ingen jordnødder! Der er intet boghvede (jeg kan nemlig selv ikke tåle boghvede). Intet hvede eller mælk overhovedet (medmindre du laver ghee der er lavet på smør – eneste undtagelse i bogen). 10 af opskrifterne indeholder æg, men det kan oftest erstattes af chiafrø. Men ikke bearnaise eller hollandaisesauce. Jeg har brugt hasselnødder i smørepålægget, men der kan sagtens bruges cashewnødder eller mandler hvis det tåles – eller måske paranødder/pekannødder? Chokolade: Den er lidt sværere, men der er forslag til flydende carob”chokolade” og carob”chokoladesauce”. Der er cashewnødder i kuglerne – kan erstattes af andre nødder, kerne/frø. Ellers er der pinjekerner, græskarkerner og pistacienøøder, som også kan substitueres.
Fantastisk med pizzaen 🙂 Det er jeg glad for at høre.
Bogen kommer på tryk. Muligvis også som e-bog 🙂
Desuden kommer der Mælkefri Fødselsdag, Mælkefri jul og jeg har en Carob-e-bog i tankerne.
Håber det kan forstås.
Kærligst
Karina
Hej Karina
Jeg har netop læst artiklen i Lokalbladet Ringsted om dig, og bliver helt stolt over at have dig i VORES dejlige lille by <3
Jeg har netop besluttet at investere i en ismaskine og vil høre dig om de is du har i din nye bog kan laves i ismaskine? Og hvad baserer du isen på?
Mange hilsner fra Christina
Hej Christina
Tusind tak for rosen. Det var også en meget fin artikel.
Du kan sagtens lave isene i en ismaskine. Det har jeg hørt fra flere, som har prøvet det. Jeg har desværre ikke selv sådan en fin en, men jeg tror den er ret effektiv og praktisk, hvis man ofte laver is, og når det skal gå hurtigt.
Basen til isene kan være kokosmælk (det øverste cremede lag fx fra Blue Dragon, Santa Maria eller Irmas økologiske), mandelfløde, risfløde, sojafløde eller en anden cremet vegetabilsk fløde. Hvis der kun bruges 'mælk', bliver isen ikke cremet på samme måde.
Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer.
Kærligst
Karina