1 dl kokospalmesukker eller ¾ dl. Birkesød/Xylitol, Sukrin eller ½ dl agavesirup
1 tsk. vaniljepulver
3 pasteuriserede æggehvider
300 ml kokos-, ris-, sojaflødeskum eller 2 dåser kokosmælk, hvor det øverste cremede lag bruges
Ekstra: Bland eventuelt hakket chokolade (50 g), kakaonibs, friske bær, nødder, lakridspulver eller lignende i isen.
Sådan gør du:
Pisk æggehviderne helt stive. Pisk æggeblommer med kokospalmesukker og vaniljepulver til massen er cremet og hvidlig (ligner æggesnaps). Pisk den mælkefri fløde til flødeskum. Disse typer af fløde bliver ikke helt så stive, som almindelig flødeskum, men i forhold til is, er det ikke noget problem. Fløden skal blot piskes cremet og blød.
Vend flødeskummet i æggesnapsen. Vend derefter forsigtigt de stiftpiskede æggehvider i massen. Vend det hele godt sammen, så der ikke er æggehvideklumper.
Kom ismassen i portionsforme – fx små tærteskåle og sæt dem i fryseren i en times tid. Ellers kan man putte isen i en enlitersform og fryse den ned 2-3 timer.
OBS: Pisk kun æggehviderne med helt rene piskeris. Hvis der blot er en lille smule vand eller fedt på piskerisene, vil æggehviderne ikke piskes helt stive. Det er derfor jeg har startet med æggehviderne i denne opskrift. Men, hvis det tager lang tid at piske æggeblommer og fløde, vil æggehviderne starte med at falde sammen. Så skal de piskes igen. Er du ny i køkkenet, vil jeg foreslå at piske æggeblommer og piskefløde først. Derefter vaskes piskerisene grundigt med sæbe og tørres grundigt af. Pisk da æggehviderne stive og fortsæt som i opskriften.
Recipe by Madgudinden at https://www.madgudinden.dk/2013/04/maelkefri-vaniljeis-pa-gammeldags-maner/