Chia- og kakao mysli
Forfatter: Madgudinden/Karina Villumsen
Til: Giver ca. 6 dl
- 4 ½ dl glutenfri havregryn (eller almindelig havregryn, hvis man ikke har problemer med gluten)
- 1 dl hakkede abrikoser, dadler eller figner (man kan fx købe Urtekrams poser med hakkede tørrede frugter, hvis det skal gå stærkt)
- 2 spsk. chiafrø eller 4 spsk. hørfrø
- 1 ½-2 spsk. kakaopulver – rå (raw) eller almindelig (afhængigt af, hvor kraftig chokoladesmag, man ønsker)
- 2 spsk. groft kokosmel
- 2 spsk. hampefrø eller solsikkekerner
- 2 spsk. græskarkerner
- ½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
- Bland alle ingredienser sammen i en skål. Hæld myslien i en krukke eller bøtte med låg.
- Mysli: Hæld 1 ½ dl mysli i en skål. Hæld evt. hørfrøolie og proteinpulver på. Dæk med en mælkefri drik eller mælk, hvis det tåles. Rør sammen, og nyd.
- Varm grød: Bland 1 dl mysli med 2 ¼ dl væske i en gryde. Bring i kog og lad det simre i 3-4 minutter under omrøring. Tilsæt evt. lidt salt.
- Kold grød: 1 dl mysli og 1 dl væske blandes i en skål. Sæt skålen i køleskabet natten over (2-10 timer). Spis grøden kold om morgenen.
- Velbekomme!
Recipe by Madgudinden at https://www.madgudinden.dk/2017/01/chia-og-kakao-mysli/
3.5.3208