300 gram søde kartofler (efter bagning og skrælning ca. 150 gram)
2 æg
½ dl olivenolie eller smeltet kokosolie
2 dl vegetabilsk 'mælk'
1 ½ dl rismel (kan udskiftes med glutenfrit havremel)
1 dl hirsemel eller glutenfrit havremel (kværnede havregryn fungerer fint)
1 tsk. bagepulver
¾ tsk. salt
Evt. ¼ tsk. vaniljepulver
Sådan gør du:
Skær de søde kartofler i halve med skræl på. Bag dem i ovnen i 40-50 minutter ved 225 grader, indtil møre.
Lad dem køle lidt af, eller sæt dem i køleskabet natten over.
Tænd vaffeljernet.
Skrab kødet fra en halv sød kartoffel ud med en ske. Læg det i en skål, og mos det med en stavblender eller hæld det i en foodprocessor.
Tilsæt æg, vegetabilsk 'mælk' og olie. Det kan godt være, at olien klumper lidt, hvis 'mælken' er for kold. Rør det sammen. Rør resten af ingredienserne i dejen.
Smør vaffeljernet med kokosolie. Hæld dejen i vaffeljernet, og bag, til vaflerne er gennembagte og gyldne.
Spis med ønsket fyld.
Recipe by Madgudinden at https://www.madgudinden.dk/2016/07/glutenfri-vafler-med-soede-kartofler/