2 strøgne spiseskeer samt 1 strøgen teske FiberHUSK (vigtigt at mængden passer)
100 g. rismel
50 g. majsmel
50 g. majsstivelse/kartoffelstivelse
50 g. olivenolie
10 g. palmesukker eller 5 g. agavesirup
15 g. gær eller 5 g. tørgær eller 1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
¼ tsk. tørret knust koriander
½ tsk. tørret basilikum (kan udelades)
Sådan gør du:
Dejen røres bedst på en maskine. Dejen kan godt blive lidt svær at røre rundt med en elpisker, men det kan lade sig gøre. Bruges gær, skal dette først opløses i mælken inden FiberHUSK tilsættes. Den lunkne mælk og FiberHUSK piskes sammen i en skål i fem minutter, eller indtil blandingen gelerer kraftigt., Rismel, majsmel, majstivelse/kartoffelstivelse, olivenolie, sukker/sirup, (bagepulver), salt, koriander og basilikum måles af i en anden skål og piskes sammen med geleblandingen. Rør det gerne sammen i 15 minutter, eller brug hænderne til det sidste (husk olie på hænderne). Dejen kan godt virke klumpet.
Husk at smøre hænderne med olie inden dejen håndteres. Kom også lidt olie på bordet, før dejen vendes ud herpå. Dejen rulles til en pølse og skæres i 6 lige store stykker. Tril stykkerne til boller i hænderne og rul derefter bollerne ud til ca. 1 cm. flade pitabrød. Læg pitabrødene på en plade beklædt med bagepapir. Smør pitabrødene med lidt olie og lad dem stå lunt i ca. 1 time. Bruges bagepulver skal pitabrødene ikke hæve.
Bag pitabrødene ved 250 grader i 5-8 minutter.
Pitabrødene kan også bages enkeltvis på en tør, hed pande i 3-4 minutter på hver side.
Recipe by Madgudinden at https://www.madgudinden.dk/2016/02/2071/