Piña Colada muffins
Forfatter:
Madgudinden/Karina Villumsen
Opskrift kategori:
Æggefri, mælkefri, glutenfri, veganske, vegetariske
Til:
Til 10 muffins
Ingredienser
1 dl ananas, som er hakket groft og drænet
1 dl risdrik eller anden vegetabilsk 'mælk'
½ dl neutral olivenolie eller smeltet kokosolie
2 tsk. æbleeddike (skal med, dette giver den luftige konsistens)
½ tsk. romaroma (kan udelades)
-
2 ½ dl glutenfrit mel (fx Doves Plain White Flour eller hjemmelavet glutenfri melblanding)
½ tsk. xanthan gum, guarkernemel eller FiberHUSK/fintmalede loppefrøskaller
1 ½ dl Sukrin/Sux1, kokospalmesukker eller ¾dl agavesirup eller 1dl ahornsirup
½ tsk. vaniljepulver
1 ½ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
Sådan gør du:
Sæt ovnen til 180 grader.
Sæt 10 muffinforme i en muffinholder/-form.
Bland ananas med vegetabilsk 'mælk', olie, eddike og romaroma.
I en anden skål blandes Det glutenfrie mel, xanthan gum, sødemiddel, vaniljepulver, bagepulver og salt.
Bland ananasblandingen i melblandingen. Rør det sammen og hæld ca. 1 spiseske dej i de 10 muffinforme.
Bag muffins i 25-30 minutter i en 180 grader varm ovn.
Lad muffins køle af, inden de spises.
Recipe by
Madgudinden
at https://www.madgudinden.dk/2015/08/pina-colada-muffins/
3.5.3208